Home

Carl fyldte 11 år og blev fejret af flere omgange. På selve dagen uden Kristen med dansk jordbærlagkage og varm chokolade og nogle dage senere fik han sine australske ynglingsretter serveret (grilled rejer, lammeryg og Pavlova med Mango), så alle kulturer blev dækket. Carl holdt en fodboldfødselsdag for hans venner, som dog blev aflyst i første omgang pga. regn, lyn og torden men i anden omgang var vi heldige med vejret og der blev spillet fodbold, spist pizza og chokoladekage i lange baner. Mor kvitterede med punktere på vej hjem fra fødselsdagen med 4 børn i bilen, men heldigvis var der masser af mad i bilen, så det kunne vi få tiden til at gå med at spise, mens vi ventede på "Falck".

Da jeg læste fransk på Handelshøjskolen drømte jeg tit om at komme til Ny Kaledonien (fransk oversøisk kollektivitet), så derfor skulle vores optjente airmiles bruges på en tur, dertil når nu vi var så tæt på. Det er en ø i stillehavet på den halve størrelse af dk med 230.000 indbyggere ca. 3 timers flyvning fra Sydney. 43% af beboerne er melaneserer , og hvis man spørger Katrine, så syntes hun at de lignede trolde (de er meget mørke og ligner næsten afrikanere), og Carl mente, at de allesammen ville enten kidnappe ham eller stjæle, hvad han havde i lommerne, så de var ikke særlige trygge. Det var meget fransk, men også meget melanesisk. Melaneserne var desværre meget fattige og priserne var enormt dyre (måske som i DK - og vi får os nok et chok!), så der var meget rig/fattig stemning over det. Jeg fik afprøvet mit noget rustne fransk (16 år siden....puha det trænger lidt noget træning).

Vi startede ud på tropeøen Iles de Pines i små hytter og lavede absolut ingen ting andet end at bade og spise. Fløj tilbage til hovedøen Grande Terre og kørte en 1000 km rundtur, hvor vi ikke så meget andet end frodige bjerge, flotte hvide strande, nogle meget få landsbyer og små boder ved vejen der solgte frugt og muslingeskaller. Der var en overnatning, hvor vi ikke havde forudbestilt, da vi ikke regnede med at det ville være noget problem at finde et hotel, men da vi nåede til den sidste overnatningsmulighed om aftenen og alt var udsolgt begyndte det er blive lidt udfordrende. Vi ville ikke køre videre, da der var uvejr på vej, og vi ville skulle krydse over øens bjergkæde for at komme videre. Vi besluttede derfor at spise aftensmad på en af de udsolgte hoteller og finde ud af om vi kunne sove i bilen. Heldigvis forbarmede hotelmutter sig, da hun så os og de tre børn og fandt et lille værelse til os. Det var et 10 kvm værelse med 2 smalle enkelte senge og intet andet! Katrine endte med at sove ovenpå vores blødekufferter med et håndklæde som dyne og resten af os forsøgte at sove i de 2 andre senge med 2 lagner tilsammen (vi sov ikke ret meget men det var bedre end bilen). Vi sluttede af i hovedstaden Noumea, hvor vi dasede på hotellet i et par dage og fik også lavet en enkelt brandøvelse kl. 2 om natten - der er langt ned fra 16. etage med 3 trætte børn - men det var gudskelov falsk alarm.

Home

April 2008