Home

Back to Latest news

Januar 2007

Børnene har 6 ugers sommerferie fra jul og frem til 31. januar. De første 3 uger gik med at dase rundt, nyde julegaverne, spille en masse computerspil, strandturer og bare hygge sig herhjemme, mens far gik på arbejde og mor servicerede. Uge 4 var der aktiviteter på programmet fra 9 - 15 i det lokale sportscenter, hvor der var alt fra rulleskøjter, skateboards, boldspil og vandrutchebaner til besøg fra det lokale brandvæsen med brandslukning. Gustav var også på et kursus et par timer hver dag i finmotorik for at arbejde mere målrettet på hans koordination, som var rigtig sjovt og godt for ham.

Kristen holdt fri de sidste 2 uger, hvor campertraileren kørte os til Victoria. Vi kørte ned af Australiens østkyst og stoppede i Eden  - en gammel hvalfangerby og så dens hvalmuseum og spiste fisk. Turen gik videre over Point Hicks, som er en af de sydligste steder, hvor englænderne først fandt land for rigtig mange år siden. Carl har udforsket dette i skolen, så derfor var det sjovt for ham og os at se stedet i 2007, hvor det er noget nemmere at komme til end for 200 år siden. Næste stop  blev national parken Wilson's Promentory, som er en tange med masser af dyreliv. En af specialerne er Wombats, men desværre så vi ingen. Carl og Kristen var ellers i udendørsbiograf og blev advaret om, at de nok ville kravle rundt under sæderne, men øv ikke den aften. Vi gik ellers på jagt med lygte efter dem, men dyrene var nok klogere end de dumme turister.

Gustav fyldte 6 år, mens vi var afsted og blev fejret med gaver i campertraileren om morgenen, kage på en cafe om eftermiddagen og fint dækket campingbord om aftenen. Carl mente dog, at det var ret ærgeligt, at vi ikke var i Danmark og kunne få en af farmors lækre lagkager (for det var hun bedre til end mor). Han blev dog helt opløftet, da han fik at vide at farmor rent faktisk er i Australien på hans fødselsdag i år! 


Gode gamle Pebbly Beach.

En krabbe på et søpindsvin.

Farmand og Katrine på stranden.

Point Hicks, sydkysten af Victoria.

Camp på Wilson's Promentory.

Phillip Island Race track.

Gustav åbner læselet bøger og er vildt begejstret.

Fødselsdag på konditori - det bliver da også nemmere og nemmere!

Gustav på sit nye boogie board.

Klassiske gamle badehytter ved Brighton Beach, Melbourne.

St. Kilda - et mekka for kageelskere !

Far laver tapas.

De kendte vanilla slices afprøves af hele familien på Mornington Peninsula, Sorento

Udsigt fra poolen ud over meget tørre marker midt i Victoria.


Home