Home

Back to news archive

Juni 2006

Endelig kom Kristen ud på en rigtig 4 wd køretur uden børn, der beklager sig over, at det hopper for meget til GameBoy-spil eller en kvindelig medpassager, som egentlig hellere vil være udenfor bilen end inden i bilen. Endelig en passager, der lidt bedre kunne dele begejstringen over, at det er stejlt, mudret, gad vide om vi sidder fast?  eller "der står et træ i vejen"-forhindringer. Kristen og hans kollega Oliver kørte the Sunny Corner Trek, som er en 50 km tur et par timers kørsel fra Sydney. GPS'en var også i brug, så nu kan vi godt sætte et kryds i ja, den var værd at anskaffe ;-)

Det er rigtig blevet vinter i Sydney. Til forskel fra sidste år, så regner det og det er koldt dvs. 13-16 grader, og det er øv udenfor. Vi glæder os alle til noget godt dansk sommervejr i juli, så I kan godt begynde at fyre op under solen, plukke nogle jordbær og koge nogle nye kartofler ;-). Næste Danmarks turné er fra lørdag den 1. juli til lørdag den 15. juli. Turen går først en uge til Falster, dernæst en tur til Skærbæk i den midterste weekend og til sidst 5 dage i København.

Det er vist godt at vi snart skal hjem til Danmark, så vi kan lære forskel på webcam og mormor. Den ene aften var jeg ved at læse godnathistorie for Gustav, og imens kravler Katrine rundt på Carls computerstol. Lige pludselig kommer hun til at skubbe til hans webcam, så det falder ned og Katrine råber "Help help, mormor falder ned, mormor falder ned". Gustav og jeg var færdige af grin, og hun så helt frusteret ud med et ansigtsudtryk som så kom dog og hjælp mig.


Sunny Corner Trek

Katrine afprøver mors eyeliner.....der var dog meget stille i 5 min.

Så tager vi cyklerne frem for første gang i Australien.

Katrine, Anna og Clara (Peter og Malenes tvillinger) leger i køkkenet.

Gustav og skoleinspektøren.

Home