Det lykkedes Christina at få sit job og alle realistiske krav blev opfyldt og endda lidt til: spændende jobindhold, 24 timers arbejde fordelt på 3 dage, 8 ugers ferie, en god løn og 25 min i transport. For mig og vores familie er det bare helt perfekte rammer, og jeg kunne ikke ønske mig noget bedre :-) Jeg arbejder for Activision, som er en amerikansk computerspilsproducent. Kig i Playstation-, Gameboy- og PC-spillageret, og der er med garanti en masse spil derfra (Shrek, Spiderman osv.). Min opgave er at koordinere oversættelsen af deres spil til det asiatiske marked, og hvad det måtte have af spændende kulturelle udfordringer. Jeg har allerede haft mit nord-europæiske mindset på en japansk prøve og blev kraftigt irettesat af en japansk kollega for at dele (for ham) meget konfidentielle salgsoplysninger til en hans underordnede. I det mindste var han så elskværdig at sende mig en mail i blå, fed, og skriftskriftstørrelse 16, hvor han havde kopieret alle mine chefer og gjorde opmærksom på det! Det bliver spændende, og det er netop det kulturelle aspekt, jeg håber, at jeg kommer til at lære meget af.
Dagen efter jobkontrakten var skrevet under gik ferien til Danmark. Vi var glade for, at alle havde arbejdet kraftigt med vejret, de nye kartofler og jordbærerne. Det kunne ikke havde været bedre, og det gjorde bare, at der kom en dejlig afslappende dansk sommerferiestemning over det ellers så hektiske program. Katrines 2 års fødselsdag blev fejret i flere omgange med lækre jordbærlagkager og familie. Det blev til strandturer ved Marielyst både kl. 07 om morgen for at få den værste jetlag ryddet af vejen og på mere menneskelige tidspunkter med mormor. Det var spændende og imponerende at se, hvor langt Knud og Kirsten er kommet med deres husprojekt, og Kristen nød at hjælpe hans far nogle timer. I København var ugens højdepunkt for Carl og Gustav en Tivoli-tur med morfar og med hvad alt kan hjertet kan begærer i Tivoli. Der blev også tid til at besøge nogle af legekammeraterne, og det er imponerende
at se, hvordan børn kan efter nogle få minutters falden på plads vende tilbage i leg med nogen de ikke har set i 6 måneder og bare fortsætte, som om de havde set hinanden dagen før!
Kristen's onkel og tante (Jens og Jette) samt et par af deres venner var på besøg i det desværre kolde og regnfyldte Sydney. Det blev til en flot gåtur ved strandene syd for byen, en lækker restauranttur ovenpå de offentlige toiletter i Manly, og Kristen var chauffør på en kulturel tur til Canberra.