FUNDRAISING er en naturlig del af enhver australiers dagligdag. Mange ting ville simpelthen ikke kunne køre uden, f.eks. er skoler afhængige af at tjene midler på denne måde. I skolens tilfælde går pengene til ekstraordinære anskaffelser, men jeg synes, nu at de fleste ting virker uunværlige f.eks. er pengene gået til airconditioning af klasseværelserne og udendørsoverdækning, så børnene kan sidde i skyggen og spise frokost! Forstil dig 3 måneder hvor vejret meget nemt er 27 - 35 grader uden aircon - alle børn og voksne bliver kropumulige og/eller dvaske! Carl's årgang er i år hovedansvarlig for at tjene penge til skolen, så jeg meldte mig under fanerne til at tage del i denne kulturoplevelse. Måske skal jeg først lige nævne, at inden JEG meldte mig, foreslog jeg til et par af de andre møder, at Kristen nok ville melde sig til fundraising, hvorefter der blev helt stille, og de sagde ligesom ikke noget, men jeg kunne godt se, at der var noget helt galt. Så kom de langsomt i tanke om, at jeg ikke viste hvordan dette her forgik og fortalte mig, at det bestemt var en kvindeting og slet ikke for mænd og derfor ikke nogen god ide, hvis han troppede op! Årets helt store arrangement var en "Trivial Pursuit aften". Der var adskillige møder og emails, mødrene finkæmmede området for gratis præmier og der blev pakket gaver ind i lange baner. Jeg er vildt imporneret, hvor entusiatiske disse mødre var. En lørdag aften spillede 180 forældre TP på skolen, spiste pizza og bød på gaverne. I løbet af aftenen fik vi rejst 90.000 kr - og for mig var det sjovt at være en del af.