Familien Bonefeld holder fri i weekenden - badetur til Shelly beach ved Manly og coastal walk ved Coogee Beach.
Katrine rejser sig op selv, kravler og har fået den første tand. Hun har fået sig en rygbærer, som afprøves i Lane Cove national park på farmands ryg.
Carl kæmper flot med det engelske og har fået de første 3 diplomer i skolen for hans hårde arbejde. En af dem blev overrakt foran hele indskolingen, så Carl måtte op på scenen og tage imod - flot klaret. Dog har nyhedens interesse har lagt sig her midt marts, og han kæmper med at holde humøret oppe - medaljens bagside tegner sig.... Carl vil gerne hjem til koldt vejr, flyverdragter og Louis!
Gustav er stadig glad og godt tilfreds med livet på den anden side af jorden.
Det er blevet efterår - bladene falder af træerne, og det regner og regner...., men solen skinner også, og vi tager på stranden.
Kristen tæller dagene til bilen kommer og ærgrer sig dagligt over kursen på AUD der stiger og stiger, og prøver vist at indse at bliver færre og færre penge til GPS, satelit, ekstra dæk, køleskab og hvad ved jeg ;-)
Påskeferien er blevet brugt på at få gættet de sidste gækkebreve inden fristen udløb, regne frem og tilbage for at finde ud af hvor mange påskeæg man mon fik.... (meget energi er brugt på dette!) og endelig spise nogen af vores påskeæg. Ellers er påskeferien brugt på en tur i zoo, kage fra en halvdansk bager (desværre var romkuglerne ikke danske!), frokost på en øko-cafe og efterfølgende strandtur på Palm beach, kulturelt input fra Powerhouse Museum (en slags eksperimentarium) og en gåtur (Gustav ville nok kalde det en trækketur!) ved Darling Harbour i centrum.