Back to
news archive
Juli 2005
Katrine fyldte 1 år den 2. juli.
Hun blev
fejret om morgenen med pandekager bagt af farmand. Carl og Gustav åbnede gaverne,
mens Katrine så nysgerrigt på. Hun fik en masse gode gaver heriblandt et legekøkken,
legefrugter, barnevogn + tæppe, bøger, tøj og kopper og tallerkner. Mor lå
vandret med toiletsyge og var kun på cola og bananer! Fødselsdagslagkagen er
udsat til en anden dag - stakkels barn nr. 3 ;-)
Børnene har lige haft 2 ugers
skoleferie, hvor vi for første
gang har holdt
ferie allesammen sammen. Turen gik med fly til Airlie beach
(vi skal jo ikke slide for meget på bilen), som ligger ca. 2300 km nord for
Sydney op ad Australiens østkyst.
Vi boede 1 uge
på fastlandet i en ferielejlighed, hvor børnene badede meget i en kæmpe stor
kunstigt anlagt "lagune"/pool, som lå lige uden for vores terasse. Forældrene
nød, at der lå en fransk restaurant i underetagen til lejligheden, hvor
babyalarmen lige netop kunne nå ned. Så det var på med alarmen, børnene i seng
og så ellers nyde noget lækkert mad og vin. Ud over det sørgede fruen for at
bestille en babysitter en aften, sådan at vi kunne fejre vores forsinket 10 års
bryllupsdag på en restaurant lidt længere væk ude i byen.
Vi var på en
bådtur op langs den lokale flod og så en hel del krokodiller langs bredden. De
var ca. 3-4 meter lange og lå lige så stille og ventede på noget mad!
Ret imponerende men
samtidig meget uvirkeligt, at der lå et kæmpedyr frit i naturen kun 3 meter fra
dig, som kunne æde dig!
Kristen var på
en en dags snorkle-dykkertur, hvor han prøvede at dykke for første gang på det
ydre rev. Der var masser af flotte fisk og et farverigt koralrev. På turen
tilbage, så de en stor hval, som hoppede med 3/4 af kroppen op af vandet og
sprøjtede vand ud til alle sider. Se de flotte billeder nedenunder.
Derefter
sejlede vi ud til Hook Island,
som er
en af øerne, der hører til Whitsunday Islands. Her boede vi i 4 dage på et
resort. Det mindede nu nærmere om en backpackers, så det vagte minder om de gode
gamle dage, hvor vi turerede rundt med rygsækken og så på rismarker og templer i
en uendelighed. Vi boede nærmest på stranden og havde valgt dette sted, fordi
det har et koralrev kun 20 meter fra strandkanten. Vi kunne alle svømme ud med
snorkel og maske og se på alle de flotte fisk og koraler. Det var en dejlig
ferie, hvor vi fik slappet af allesammen.
Kristen er nu "certificeret"
til at køre traktoren, så nu bliver det spændende om hele familien nu
også skal ud og svømme med bilen, skubbe den og trække den fri for ellers er det
vel ikke sjovt, vel drenge ;-). Kristen udfordrer os
eller bliver det mon bilen der udfordrer Kristen i denne sidste weekend i juli,
hvor vi slipper bilen fri i en national park med noget 4wd'ing igen.
|
|
|
1 år
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Home