Home

Februar 2005

Carl har fået skoleuniform på og er startet på Artarmon Public School halvanden uge senere end håbet. Første skoledag fik mor Christina lov at være inde i klasselokalet i ca. 2 minutter, og så var det ellers om at klare sig fuldstændigt alene. Det er hårdt arbejde, når man ikke forstår et ord engelsk, når de gerne vil lege med en og man tror de driller, når man får en ulækker honning sandwich til frokost, fordi det var det eneste man kunne sige til kantinedamen! På dag nr. 3 skulle han op at præsentere nogle lektier for sine 27 kammerater i klassen, så det blev to sætninger, der blev lært udenad, og han var pave stolt bagefter - ja, hans mor var også stolt ;-) Det går nu meget bedre, da han har fået sig et par kammerater, som tager sig kærligt af ham, og han begynder langsomt at forstå mere og mere. Klasselæren gør virkelig meget for at Carl skal føle sig godt tilpas, og han er utrolig tryg ved hende. Skolen ligger ca. 1,1 km væk fra vores hus, så Carl bliver kørt om morgenen og tager skolebus hjem om eftermiddagen.

Gustav er startet i preschool, hvor han maler, klipper og klistrer som aldrig før. Det er en mellemting mellem en børnehave og en skole, hvor man møder kl. 9 og har fri kl. 15. Pædagoerne bestemmer, hvilke aktiviteter, der skal laves (male, bygge med klodser, læse, synge osv), så Gustavs største problem har været at indordne sig og lege hvad de voksne, nu mener er bedst for ham. Det ser ud til at fungere, og han er glad for sin preschool. Hver morgen har lærerne stillet de ting op, som man kan lege med den dag. Om morgenen starter de med samling (sang og læsning), derefter leger de udenfor f.eks. i sandkassen, med træklodser på et tæppe, på legestativerne eller maler på malerstativer. Så får de formiddagsmadpakke og derefter går de indenfor og laver aktiviteter. De spiser frokost og derefter skal de hvile sig på små feltmadrasser. Gustav har fået lov til at få nogen bøger med og lave puslespil, så han bedre kan ligge stille! Han tager det ikke så tungt om man nu taler dansk eller engelsk, men noget får han da lært, da han sidder og synger "humpty dumpty" på bagsædet af bilen.

Lillebror Martin og Rune har boet hos os i en uges tid i lejligheden og været nogle gode barnepiger, sådan at vi så småt kunne gøre huset klar til indflytning (primært velfortjent køkkenrengøring). Vores 40 fods kontainer blev sejlet hertil, blev fortoldet og checket af quarantine, blev ompakket til en mindre lastbil og leveret - dette to præcis 2 måneder og 3 flyttemænd 3 og en halv time at tømme. Vi har brugt et par ugers tid på at pakke kasser ud og fordele indholdet i huset. Der er mange rum, men knap så mange skabe, så vi har en del spændende bunker og måtte også bruge noget tid i Ikea på indkøb af diverse reolsystemer. Forretningen er indrettet på samme måde, som i Gentofte (de sælger endda også DAIM), så man kan helt glemme, at man er omme på den anden side af jorden!

Katrine er kraftigt i gang med at kravle, så hende har vi desværre ikke styr på mere! Det er nu, at jeg for alvor er glad for kravlegården kom med til Australien.

Kristen arbejder derud af og tæller dagene ned til "hans" nye legetøj (Landrover Discovery) kommer og mor Christina prøver vist bare at holde hovedet koldt, oplade energi imens børnene er i skole, temperamentet i ro, støvesuger edderkopper op, sikre sig at hun tager turen rundt i rundkørslen den rette vej mens hun henter og bringer børn! Jeg er blevet en hard core gardner (iført gummistøvler, lange cowboybukser og handsker) som luger haven med hænderne og har gudskelov kun mødt ufarlige edderkopper (tror jeg!) og en enkelt lille slange...eller var det mon et firben med bitte små ben?

Home

Back to news archive

Februar 2005